Oplev magien i Tivoli i København hele året rundt

Tivoli i København er ikke blot en forlystelsespark; det er en historisk perle, der siden 1843 har fortryllet besøgende fra hele verden. Uanset om du er til sjove forlystelser, betagende teaterforestillinger eller koncerter under åben himmel, finder du det i Tivoli.

Tivoli er derfor et must for alle, der besøger København – især når man bor på Tivoli Hotel for at få den ultimative Tivoli-oplevelse. Forlystelsesparken ligger i hjertet af hovedstaden, kun 10-15 minutter gang fra hotellet.

Så hvis du ønsker at få den ultimative Tivoli-oplevelse, mens du besøger København, så har vi samlet det i en helt særlig opholdpakke på Tivoli Hotel med overnatning og adgang til Tivoli.


Åbningstider i Tivoli

Sommer 2024

22. marts - 22. september

Halloween 2024

10. oktober - 3. november

Jul 2024

15. november - 5. januar 2025


Sæsonerne i Tivoli

Tivoli Haven byder på fire sæsoner, hvor du kan opleve parkens forvandling, når årstiderne skifter. Fra blomstrende forår og solrige sommerdage til (u)hyggelig Halloween og en fortryllende julestemning.

Påske i Tivoli

Photo by: Lasse Salling | Source: Tivoli

Sommer i Tivoli

| Photo by: Anders Boeggild | Source: Tivoli Gardens

Halloween i Tivoli

| Photo by: Martin Heiberg | Source: VisitCopenhagen

Jul i Tivoli

| Photo by: Lasse Salling | Source: Tivoli Gardens

Tivoli i København har forlystelser til alle

Når man træder ind i Tivoli, åbner der sig en verden af forlystelser, der får både børn og voksnes hjerter til at slå et ekstra slag.

Med et væld af forlystelser, spørger du sikkert dig selv: "Hvor mange forlystelser er der i Tivoli?". Tivoli er hjem for omkring 30 forlystelser, der spænder fra de helt rolige til de mere hæsblæsende, så der er noget for enhver smag og alder.

Fra den livlige 'Fatamorgana' der lyser op på nattehimmelen med sine 45 meter, til det majestætiske 'Himmelskibet', der kombinerer gyset med følelsen af at flyve. Det imponerende tårn rager 80 meter op i luften og byder på en udsigt over København, som er lige så betagende som selve turen.

For de fartglade er 'Flyvemaskinen' en forlystelse, der sender dig rundt i cirkler med vinden i håret, mens 'Dæmonen' med sine loop og skarpe sving får selv den mest garvede forlystelsesjæger til at hyle af spænding.

For de mindre eventyrere er der masser af oplevelser, som 'Tivoli karrusellen', der med sin charmerende musik og farverige heste er en evig klassiker blandt Tivoli forlystelser for børn.

Kulinariske eventyr i Tivoli

Når sulten melder sig, er der ingen grund til bekymring.

Tivoli i København huser et væld af spisesteder og restauranter, der spænder fra hyggelige caféer til gourmetrestauranter.

Snup f.eks. en pølse med brød i en klassisk dansk pølsevogn eller lad dig forføre af internationale smagsoplevelser i Tivoli Food Hall. Her kan du nyde alt fra frisk sushi til saftige burgere. Du kan også prøve en af de mange vegetariske eller veganske retter

Hvis du er i humør til noget sødt, kan du forkæle dig selv med håndlavede chokolader eller en kugle is fra en af de mange isbutikker. Og glem ikke at besøge en af de mange barer for en forfriskende sodavand, cocktail eller en kold øl, mens du nyder synet og lydene fra den pulserende forlystelsespark.

Bestil overnatning inkl. entré til Tivoli i København

På Tivoli Hotel tilbyder vi hotelpakker, hvor blandt andet din entré til Tivoli er inkluderet.

Vælg mellem vores pakker såsom En Tur i Tivoli eller Tivoli Hotel All Inclusive, og glæd dig til at opleve alt det, forlystelsesparken har at byde på, lige fra forlystelsernes sus til de smukke blomsterhaver.

Efter en dag med eventyr og oplevelser kan du trække dig tilbage på dit værelse på Tivoli Hotel. Her får du dog mere end blot en overnatning. Du bliver en del af en oplevelse, hvor hvert værelse er indrettet efter Tivolis ånd og designhistorie, og du får også adgang til vores brede vifte af førsteklasses faciliteter.

Familievenlige oplevelser

Familier med børn vil sætte pris på vores særlige børnefaciliteter, der inkluderer et legerum, udendørs legeplads og sæsonbestemte aktiviteter designet til at underholde de yngste gæster, mens forældrene kan nyde en velfortjent pause.

Book dit ophold i dag

Er I klar til at skabe minder, der varer ved? På Tivoli Hotel er vi klar til at byde jer velkommen. Vores hotelpakker med entré til Tivoli gør det nemt for jer at planlægge jeres tur.

Vi har sørget for, at der er noget for alle her på hotellet. Så hvorfor vente? Book jeres ophold i dag og se frem til en afslappet og sjov tid hos os på Tivoli Hotel.

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene