Overnat på nyt hotel med udsigt over København
![]() Overnat på nyt hotel med udsigt over KøbenhavnHvis du kommer til København kørende langs Kalvebod Brygge skyder det nye hotel stolt i vejret på din venstre hånd. Hotellet er tegnet af Kim Utzon, der har ladet sig inspirerer af det svenske landskab og dermed skabt den klippelignende facade. Det nye hotelkoncept skal give turisterne en tematisk helhedsoplevelse og give dem en sammenhængende oplevelse, hvor overnatning og underholdning smelter sammen. Temahotellets fordeleHotellets 396 værelser er alle indrettet efter Tivolis ånd og designhistorie, således at farver, design og kendte skikkelser præger rummene. Harlekin og Columbine kan finde på at bevæge sig rundt i hotellets gange og evt. banke på hos dagens fødselsdagsbarn. Som hotellets gæst kan du benytte dig af de mange faciliteter; fitnesscenter, swimmingpool, inden- og udendørs legeplads. Columbinehaven har offentlig adgang og er bindeleddet mellem hotel, kongrescenter og Tivoli. På toppen af hotellet ligger den udsøgte skybar, hvor du kan nyde en drink eller spise i Sticks’n’Sushi restauranten og nyde udsigten over byen. Hotellet er ikke stjerneklassificeret, da hoteloplevelsen gerne skulle tale for sig selv. Med i opholdet er der også entrébilletter til Tivoli (gælder indtil den 30. juni 2012), og der kører busser mellem hotellet og Tivoli. Central beliggenhed ved VesterbroFå en særlig hoteloplevelse og overnat på det nye Tivoli Hotel. Hotellet er centralt placeret ved det trendy kvarter, Vesterbro. Her finder du gallerier, restauranter og unikke shoppingmuligheder. Vesterbro har også sine egne lokale arrangementer, som giver liv i gaderne til den lyse morgen. Desuden kan du tage gangbroen bag Fisketorvet til Islandsbrygge, som også de seneste år har været under heftig udvikling. På Islands Brygge kan du hoppe i havnen ved badeanstalten og slænge dig på græsset efterfølgende med byens borgere. |
ONLINE RESERVATION |





