Gavekort til hotelophold

Leder du efter den perfekte gave? Køb et gavekort til et skønt hotelophold i København eller Aarhus fra Arp-Hansen Hotel Group!

Giv et gavekort til hotelophold

Vil du gerne forkæle en person, du holder af, med et gavekort til et hotelophold? Hos Arp-Hansen Hotel Group finder du et hotel for enhver smag. Alle vores hoteller har hver sin charme og stil, og de er placeret på Københavns mest eftertragtede adresser.

Og hvis du søger noget smart og økonomisk, har vi også vores trendy Wakeup Copenhagen lavprishoteller i hjertet af København og Aarhus.

Med over 5000 værelser og suiter i København og Aarhus er vi derfor sikre på, at du kan finde det perfekte hotel eller værelse, der passer til dine ønsker til et gavekort.

Gavekort til ophold på valgfrit beløb

Vælg selv beløbet , og glæd modtageren med et gavekort til et uforglemmeligt hotelophold i København eller Aarhus. Dette gavekort kan benyttes på alle vores unikke hoteller, inklusive de populære Wakeup Copenhagen hoteller.

Forestil dig at overraske en du holder af med et gavekort til en enkelt overnatning, eller endnu bedre, et gavekort til weekendophold.

Med dette gavekort er beløbet helt op til dig, og du kan derfor skræddersy den perfekte oplevelse til en, du vil forkæle.

Oplevelsesgavekort: Mere end bare et ophold

Er du på udkig efter den perfekte gave, der kombinerer luksus, komfort og uforglemmelige øjeblikke?

Vores oplevelsesgavekort er svaret! Med dette gavekort kan modtageren nyde et skønt ophold på vores charmerende hoteller placeret på nogle af de mest eftertragtede adresser i København med lidt ekstra forkælelse oveni.

Køb f.eks. et gavekort til et ophold, hvor modtageren kan nyde en kold flaske bobler ved ankomst samt en lækker morgenbuffet. Eller hvad med et gavekort til hotelophold med middag på en af vores restauranter? Valget er dit.

OBS: Kan ikke benyttes på Wakeup Copenhagen hotellerne.

Oplevelsesgavekort til medarbejdere: Sig tak med stil

Vil du gerne forkæle dine medarbejdere? Så vælg vores gavekort til hotelophold. Vi sender gavekortene til virksomheden i flot indpakning med posten eller digitalt via e-mail.

Ved digital levering vil I, som en del af ordrebekræftelsen, have mulighed for at tilgå:

  1. Link der downloader én samlet fil med alle gavekort
  2. Link der downloader zip-fil med alle gavekort i særskilte filer

Ønsker du at høre nærmere, anmode om betaling via faktura, eller købe mere end 100 stk. som er maksimum ved køb online, er du altid velkommen til at kontakte vores centrale bookingafdeling på book@arp-hansen.dk eller på telefon +4580303045. Så tager vi med glæde hånd om din forespørgsel.

Sådan benyttes gavekortet

Du kan bruge dit gavekort på alle ophold, der kan reserveres direkte på www.arp-hansen.dk, hotellernes individuelle hjemmesider og www.wakeupcopenhagen.dk.

Såfremt du foretager en reservation, der skal forudbetales, bedes du indtaste gavekortnummer og pinkode (gælder kun hvis pinkode fremgår af gavekort) direkte på hjemmesiden.

Hvis du foretager en reservation, som er med fri afbestilling og dermed skal betales på hotellet, skal du garantere reservationen med et gyldigt kreditkort og medbringe gavekortet ved ankomst. Personalet vil trække betalingen på dit gavekort i stedet for dit kreditkort.

Reservation af ophold med et oplevelsesgavekort er altid på forespørgsel og kan kun bookes ved henvendelse til vores centrale bookingafdeling på mail book@arp-hansen.dk eller på telefon 8030 3045. Gavekort til oplevelser kan ikke reserveres online.

Har du købt et gavekort på et valgfrit beløb, behøver du ikke at bruge hele beløbet på én gang. Du kan også bruge gavekortet som delbetaling af dit ophold.


Om gavekortet

Reservationens almindelige afbestillingsbetingelser er også gældende for reservationer med gavekort.

Pas godt på dit gavekort. Et gavekort er et ihændehaverbevis og skal derfor betragtes som kontanter. Den person der fremviser gavekortet, kan benytte det. Tabte, bortkomne eller udløbne gavekort erstattes ikke.

Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.

Gavekort på valgfrit beløb er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato.

Gavekort til en oplevelse er gyldigt i 2 år fra udstedelsesdato.

Gavekortet kan benyttes til reservation af ophold på følgende hoteller*: Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Copenhagen Strand, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Gentofte Hotel og Wakeup Copenhagen Hotels.

*Gælder kun til overnatninger og restaurantbesøg hvis det er i forbindelse med en overnatning.

Gavekort kan benyttes i følgende restauranter i forbindelse med overnatning på hotellet: 

  • Tivoli Brasserie (Tivoli Hotel)
  • The Harbour (Copenhagen Island)
  • Brasserie Murdoch's Books & Ale (Phoenix Copenhagen)
  • Ristorante L'Appetito (Imperial Hotel) 
  • Il Rosmarino (71 Nyhavn Hotel) 

Et oplevelsesgavekort skal benyttes på én gang. Det er ikke muligt at få refunderet ubenyttede ydelser, hverken i form af kontanter eller ved at få udstedt et nyt gavekort. Gavekortet kan ikke kombineres eller benyttes til øvrige tilbud og ophold er på forespørgsel. Indholdet i oplevelsen kan variere og det vil fremgå af gavekortet hvilket hotel eller hoteller det kan indløses på.

Du kan få oplyst saldo på dit gavekort ved at kontakte Arp-Hansen Hotel Groups centrale bookingafdeling.

Fortryder du dit køb, kan du inden for 14 dage rette henvendelse til vores centrale bookingafdeling.

Hvis du har spørgsmål til dit gavekort, er du altid velkommen til at kontakte vores centrale bookingafdeling på book@arp-hansen.dk eller på telefon +4580303045

Få op til 10% rabat: Tilmeld dig STAY&SAVE Fordelsprogram