Pin it

Tivoli København – et mekka af oplevelser

Tivoli er en af verdens ældste forlystelsesparker. Den blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen. 

Tivoli har oplevelser både for store og små, så selv om du ikke har lyst til at boltre dig i karrusellerne, så kan du gå rundt i de små gader, hvor lyset fra de små lygter er med til at skabe en magisk stemning. 

De forskellige scener i Tivoli byder på både koncerter, musicals og andre oplevelser, så tjek evt. programmet inden du besøger Tivoli for at se, om der er noget der appellerer til dig.

Tivolis mange restauranter og cafeer byder også på alt fra hotdogs til Michelin hædret gourmetmad. 

Hver jul kan du nyde de klassiske æbleskiver og varm gløgg, mens du kommer i julestemning på bedste vis. 

Hele sommeren afsluttes lørdag aften med fyrværkeri kl. 23.45. På denne årstid byder fredagene også på koncerter på plænen – Her mødes Københavnere og turister og nyder musikken under åben himmel.

Tivoli uden for sæson

Nogle af Tivolis restauranter eksempelvis Wagamama, der har indgang fra Tietgensgade, holder åbent uden for sæson. 

Det gælder også for Restaurant Herman, Nimb Brasserie, Nimb bar og Vinotek i huset Nimb og en række andre restauranter og cafeer. 

Både Glassalen og Koncertsalen afholder stadig koncerter, når tivoli holder lukket. 

Overnat på Tivoli Hotel

Tivoli Hotel er det første tema hotel i København. Her får du en oplevelse der går udover det sædvanlige. Rummene er alle i større eller mindre grad inspireret af Tivolis univers og samtidig har hotellet alle de faciliteter du kan ønske dig på et hotel.

Prøv evt. sticks’n’sushi på 12.etage og nyd udsigten over byen.

Ligegyldig om du rejser alene eller sammen med familie eller venner vil du nyde dit ophold her.

Book din overnatning i dag.