En tur i tivoli

fra  

Pris pr. person i delt dobbeltværelse

Kom og oplev fantastiske Tivoli

Uanset om du foretrækker suset i Det Gyldne Tårn, den eventyrlige Flyvende Kuffert, Dæmonen med virtual reality briller, eller bare vil have en hyggelig dag med familien, så har Tivoli noget for enhver smag.

Med Tivolipakken får du en dejlig oplevelse i Danmarks bedste, og verdens næstældste forlystelsespark. Efter en latterfyldt dag venter herefter et dejligt værelse ikke langt fra haven, på en af Københavns bedste beliggenheder.

NB: Under Vinter i Tivoli vil nogle af forlystelserne være lukkede, til gengæld vil der være flere indendørs aktiviteter og skøjtebane.

Tilbuddet indeholder

  • Overnatning i et af vores skønne værelser
  • Entré til eventyrlige Tivoli
  • Lækker morgenbuffet med bl.a. friskbagt brød, æg og frugt

Vil du gerne glæde din familie med en tur i Tivoli? Så kan du vælge det eventyrlige oplevelsestilbud, når du booker dit hotelophold i toppen af siden.

Fredagsrock i Tivoli

I sommerhalvåret kan du opleve kendte sangere og bands fra både Danmark og udlandet, når Tivoli hver fredag aften klokken 22.00 skyder weekenden i gang med Fredagsrock. Det populære live-koncept byder på alverdens musikgenrer og får hver uge et hav af mennesker til at skråle, juble og forevige øjeblikket under stjernehimlen på de sociale medier.

Halloween i Tivoli

I det mørke vinterhalvår bliver de botaniske sommerfarver skiftet ud med kulørte lamper og levende lys hen over efterårsferien, hvor Tivoli forvandler sig til et Halloween-univers. Hér ligger forlystelsesparken badet i høstfarver fra græskarhoveder og halmballer… mens blege og blodige zombier flakker rundt i mørket.

Jul i Tivoli

Din tivolibillet kan også få dig i julestemning, når Tivoli forvandler parken til et eventyrligt nisselandskab i december måned. Her kan du tage en kop dampende gløgg og et churros-fyldt kræmmerhus i hånden og slentre rundt blandt julelys og snedækkede grangrene og – hvis du er heldig – sige hej til julemanden og hans rensdyr.

Vinter i Tivoli

I hele februar måned lyser parken op i vintermørket af lysinstallationer, isskulpturer og snemænd, når der er Vinter i Tivoli. Hér inviterer det historiske forlystelsessted blandt andet små og store børn til at skøjte på isen, lege i den store iglo Pingonesien og lade sig underholde med virtual reality-brillerne på i H.C. Andersen Slottet.


Denne pakke består af hotelophold samt eksterne services, som hotellet formidler. Tivoli A/S er den ansvarlige aftalepart for opfyldelse af den/de reserverede eksterne services. Alle forhold, der vedrører opfyldelsen af den eksterne del af reservationen, skal derfor afklares direkte med Tivoli A/S.

Salgsbetingelser:

Tilbuddet gælder for et begrænset antal værelser, og prisen er altid angivet pr. nat. Prisen kan variere fra dag til dag.