
Events
Ferier og højtider kan noget ganske særligt. De kan få os til at slappe af, nyde nuet og rykke tættere sammen. Og de kan fremkalde kuldegysninger, hjertelig latter… og lysten til at synge og danse. Du ved, den slags feriedage og festdage, som vi tæller ned til og planlægger flere måneder i forvejen. Ikke kun fordi vi glæder os, men også fordi alt skal være klappet og klart, så vi (næsten) ikke skal løfte en finger på selve dagen.
På Tivoli Hotel & Congress Center træder du ind i et stort univers, som er spækket med events, aktiviteter og oplevelser, når både feriedage og højtider byder sig til i årskalenderen. Vi arrangerer nemlig alt lige fra æggejagt i påskeferien og møde med den gavmilde og lattermilde julemand i december måned til en smagfuld og farvespækket fest på årets sidste dag.
Vi glæder os til at gøre dig selskab på årets ferier og festlige højdepunkter!
