Børnenes jul på Tivoli Hotel 2025
Mød Julemanden på Tivoli Hotel
Oplev julens magi på Tivoli Hotel, når selveste Julemanden kigger forbi, hver fredag og lørdag eftermiddag fra 21. november til 13. december glæder julemanden sig til at hilse på både store og små. Han stiller naturligvis gerne op til hyggelige fotos med børnene, så I kan tage et særligt juleminde med hjem fra opholdet.
Tid: Fredag og lørdag kl. 14:30 – 17:00
Sted: Julemanden bevæger sig rundt på hotellet og er ofte at finde i lobbyen ved sin Julemandsstol eller i vores restaurant, Tivoli Brasserie.
Juleferie på Tivoli Hotel
Tivoli Julelegeland
Tivoli Julelegeland er et magisk legeområde for både børn og barnlige sjæle. Her finder I bl.a. vores store hoppeborg samt et hyggeligt tumbleområde med balancebane, bObles og gåcykler for de mindste. I kan også spille bordtennis, bordfodbold, airhockey og dart, og I kan bygge løs i vores store tumleklodser.
Legelandet har også et hyggeligt krea-område, hvor der er lagt op til masser af sjov, fordybelse og kreativ udfoldelse. Vi har også et hyggeligt tegneområde, hvor du kan farvelægge fine tegninger, og du kan lave dit eget jule- eller nytårspynt og hænge på vores store vintertræ.
Tid: Legelandet er åbent fra den 19. december kl. 14:00 til 4. januar kl. 12:00. De øvrige dage i perioden er der åbent kl. 07:00 - 22:00.
Sted: I foyeren, Harbour Tower.
Tivoli legerum
Slip børnene løs i vores Rasmus Klump legerum. Legerummet er indrettet med de bedste farver og figurer, vi kender fra Rasmus Klump-universet: Mød Rasmus, Pingo, Skæg, Pelle, når du forsøger at kaste bolde gennem boldvæggen, hop en tur op på det sjove palmeø, vennerne møder på deres vej – eller bag de bedste Rasmus Klump-pandekager i det fine legekøkken.
Vi viser børnefilm hver weekend kl. 18:00 fra teaterscenen, hvor Klumpen møder sine gode venner Pjerrot og Harlekin fra den gamle have.
Tid: Hver dag kl. 6:00-22:00.
Sted: I legeområdet på 2. sal.
Børnebiograf
Hver aften i juleferien viser vi de bedste Disney-klassikere i vores egen børnebiograf i legerummet. En rigtig hyggelig oplevelse for alle, der elsker en god børnefilm.
I finder oversigten over aftenens film i legerummet.
Tid: Hver aften fra kl. 18:00.
Sted: Tivoli Legerum på 2. sal, Harbour Tower.
Swimmingpool
Vores store indendørs swimmingpool er også åben i juleferien. Med sine farvestrålende lys, ovenlysvinduerne, massagedyserne og lille vandfald skaber poolen rammerne for en dejlig pause, hvor I kan puste ud og nyde jeres juleferie sammen.
Poolen 16 m lang, 90 cm dyb i den laveste ende og 160 cm i den dybeste – og I er selvfølgelig velkommen til at pakke badevingerne med til de små børn.
Børn under 12 år skal ledsages af en voksen. Børnene skal være renlige ved brug af poolen. Svømmebleer er ikke tilladt.
Alle dage: Kl. 07:00-11:30 og 13:30-22:00. (Kl. 11:30-13:30 lukket pga. rengøring).
Sted: Underetagen i Harbour Tower.
I ØNSKES EN EVENTYRLIG JULEFERIE HER PÅ TIVOLI HOTEL!