Luftfoto af en by om natten med en levende fremvisning af fyrværkeri, der oplyser himlen. Gadelys og bygninger er synlige, hvilket skaber et stærkt netværk af lys på tværs af landskabet. Stemningen er festlig og livlig.

Nytårsophold på Tivoli Hotel 2026

Spring ind i det nye år på Tivoli Hotel

Forkæl dig selv med en mindeværdig nytårsaften på Tivoli Hotel, og gør årets sidste aften til noget helt særligt. Fra din ankomst venter der festlig stemning og forkælelse.

Vælg mellem to forskellige nytårsophold, og find den fejring, der passer bedst til dig. Glæd dig til en festlig aften med lækker forplejning, nytårsstemning og fyrværkeri over København, inden du kan afslutte fejringen med en skøn overnatning på et af vores dejlige værelser.

På Tivoli Hotel kan du fejre nytåret i farverige og familievenlige omgivelser med plads til både store og små.

Hvad inkluderer et nytårsophold på Tivoli Hotel?

Lad forventningens glæde begynde allerede, når du checker ind på Tivoli Hotel fra kl. 15. Herfra kan du lægge planlægning, madlavning og praktiske gøremål fra dig og i stedet koncentrere dig om det vigtigste: at nyde årets sidste aften og lade forkælelsen begynde.

Et nytårsophold kombinerer middag og overnatning, så du ikke skal tænke på turen hjem, når aftenen slutter. Glæd dig til en festlig nytårsmiddag med flere serveringer, hvor råvarerne og de gode smagsoplevelser er i centrum.

Undervejs sørger musik i baggrunden fra anlægget for en hyggelig stemning, mens klokken langsomt nærmer sig midnat, og et nyt år står for døren.

Vi er i fuld gang med at planlægge vores nytårsophold for 2026. Indtil årets program er klar, kan du nedenfor se, hvordan vi fejrede nytåret med vores gæster i 2025.

Harlekin nytår

Skyd nytåret ind i elegante rammer på Tivoli Hotel, hvor vi inviterer til en stemningsfuld aften med fantastisk udsyn over København og en eksklusiv 5-retters nytårsmenu nøje sammensat af vores kokke.

Vi starter kl. 18:00 i hotellets foyer med kongens nytårstale – naturligvis ledsaget af bobler og snacks. Kl. 18:30 byder vi velkommen i Tivoli View Restaurant på 11. sal i City Tower, hvor et veldækket bord venter på dig med byens lys som stemningsfuld kulisse.

Glæd dig til en 5-retters middag, der sætter smag på den sidste aften af året og giver dig god tid til at nyde både maden, selskabet og den særlige nytårsstemning. Når midnat nærmer sig, gør vi os klar til at byde det nye år velkommen, og selvfølgelig hører kransekage og champagne med til fejringen.

Harlekin nytår er til dig, der ønsker en elegant nytårsaften med gastronomi og udsigt i centrum – og som gerne vil lade Tivoli Hotel stå for rammerne, mens du koncentrerer dig om at nyde aftenen.

Bemærk: Vores nytårsmenu er baseret på sæsonbaserede råvarer. Nogle borde har begrænset udsigt, og enkelte borde er uden direkte udsyn. Der vil ikke være livemusik og dans.

Columbines nytår

Fejr nytåret i Tivoli Hotels farverige og festlige rammer med Columbines nytår – en nytårsfejring for hele familien med god mad, bobler og hyggelige stunder sammen.

Aftenen begynder kl. 18:00 i hotellets foyer, hvor vi ser Hans Majestæt Kong Frederiks nytårstale. Hertil serverer vi bobler og små snacks, så nytårsstemningen kan indfinde sig fra første skål.

Kl. 18:30 fortsætter fejringen i Tivoli Brasserie, hvor I kan glæde jer til forret og en overdådig nytårsbuffet med vin, øl og sodavand til middagen. Senere på aftenen serveres kaffe og avec, inden vi løfter glassene med bobler, nyder kransekage og ønsker hinanden godt nytår.

Columbines nytår er skabt med plads til både børn og voksne, så I kan koncentrere jer om at nyde maden, stemningen og de sidste timer af året sammen. Efter fejringen kan I trække jer tilbage til jeres værelse og afslutte den festlige aften med et behageligt ophold på et af vores skønne værelser.

Tivoli Brasserie og Tivoli Bar & Lounge lukker kl. 01:00. Der vil ikke være livemusik eller dans.

Vågn op til en stor morgenbuffet med alt, som hjertet begærer

Den 1. januar serverer vi en stor morgenbuffet, så årets første dag kan begynde i et roligt tempo. Gå på opdagelse i morgenbuffeten i Tivoli Brasserie, og sammensæt din tallerken med dine favoritter, mens du nyder årets første morgen på Tivoli Hotel.

Har du booket en af vores højere værelseskategorier, venter morgenmaden i stedet i Tivoli View Restaurant på 11. etage, hvor du kan starte dagen med udsigt over København. Morgenmad i Tivoli View Restaurant er inkluderet i disse værelseskategorier.

Og der er ingen grund til at skynde sig. Da du først skal tjekke ud kl. 12:00, er der måske også tid til en dukkert i vores swimmingpool efterfulgt af en tur i saunaen. Ren afslapning og en dejlig måde at nyde de sidste timer af dit nytårsophold på, inden turen går hjemad.

Tilkøb morgenbuffeten i Tivoli Brasserie, hvis den ikke allerede er inkluderet i dit ophold, og sæt et hyggeligt punktum for nytårsfejringen.

Sådan booker du dit nytårsophold

Er du klar til forkælelse og årets nytårsfejring på Tivoli Hotel? Deltagelse i arrangementet forudsætter reservation af værelse på Tivoli Hotel & Congress Center, og du kan fx booke et enkeltværelse eller et delt dobbeltværelse. Det kan være, at vi kan friste med morgenmad eller en ekstra overnatning?

Vores team står klar til at hjælpe dig med din booking på telefon +45 32 68 42 10 eller mail tivolihotel@arp-hansen.dk. Det er ikke muligt at oplyse en pris pr person pr nat for vores nytårsophold, da det afhænger af værelseskategori samt tilkøb af morgenmad.

Bemærk, at alle reservationer af nytårsophold kræver forudbetaling.

Hvad med at booke en ekstra overnatning?

Har du lyst til at blive lidt længere? Tilkøb en ekstra overnatning – eller flere – og forlæng dit nytårsophold med et par dage i København. Så får du mere tid til rolige stunder på hotellet og til at nyde stemningen i byen efter en forrygende nytårsaften.

Brug de ekstra dage på hygge og afslapning eller gå på opdagelse blandt de mange oplevelser i København. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du også undersøge mulighederne for en opgradering af værelse og nyde endnu mere plads og komfort under dit ophold. Kontakt os for at få en pris pr. person.

Book dit ophold og få en forrygende aften, hvor festlighederne allerede starter ved ankomst til hotellet. Alle på Tivoli Hotel ønsker jer et godt nytår!

Få op til 15% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene