Børnenes sommerferie på Tivoli Hotel

Sommerferie på Tivoli Hotel

Årets sommerunderholdning finder sted fra mandag den 28. juni – søndag den 8. august.
Bemærk at nogle af aktiviteterne kun er åbne fra fredag en 9. juli – søndag 8. august.

 

Tivoli Breakfast Club

Tivoli Breakfast Club er vores bud på en morgenmadsoplevelse i ægte børnehøjde! Vi har pyntet vores store flotte kongressal op i glade Tivoli-farver, og så har vi lavet særlige små børnebuffeter, så selv de mindste gæster kan tilgå udvalget på egen hånd. Udvalget af mad & drikke er ligeledes tilpasset børn i alle aldre. 

Fra Tivoli Breakfast Club er der direkte adgang til vores børneområde, hvor børnene kan lege, mens mor og far nyder deres morgenkaffe. 

Tid: Dagligt kl. 07:00 - 11:00

Sted: Tivoli Kongressal i foyeren i stueplan. 

Harlekins Eventyrland

Harlekins Eventyrland er et stort, åbent og sjovt legeområde med aktiviteter for børn i alle aldre. Her kan børnene lege i vores store hoppeborg, spille bordtennis, bordfodbold, mini-basket og meget mere. Vi har også en sjov balancebane, bObles og små gåcykler til de mindste børn.

Tid: Dagligt kl. 07:00 - 22:00.

Sted: Foyeren tæt ved receptionen.

Børnenes egen reception

Vores populære børnereception er tilbage! Børnereceptionen er en reception, hvor børnene kan gå hen, når de er ankommet til hotellet. Her møder børnene en af vores søde børnereceptionister, hvor de får deres velkomstgave og information til de forskellige børneaktiviteter hotellet tilbyder. Man får også et gratis forsøg på vores lykkehjul – med gevinst hver gang.

Når børnereceptionen er åben, kan man også gå på hotellets sjove skattejagt, og man kan deltage i vores daglige tegnekonkurrence – hvor vi finder en heldig vinder hver dag.

Tid: Den 9. juli – 8. august. Alle dage kl. 15.00 – 21.00

Sted: I Harlekins Eventyrland.

Tivoli Legerum

Vores Tivoli Legerum er en hyggelig tumlelounge på 2. etage. Området er fyldt med farverige bObles tumlemøbler, sækkestole og børnebøger – kun fantasien sætter grænser! Der er åbent i legerummet hele dagen, og området er især et godt sted for vores yngste gæster at smutte hen efter aftensmaden i Tivoli Brasserie, da restauranten ligger lige ved siden af legerummet.

Tid: Altid åben.

Sted: På 2. etage i Harbour Tower.

Børnebiograf

Hver aften åbner vi for vores egen børnebiograf fra kl. 18.00, hvor vi viser de nyeste børnefilm på storskærm. Perfekt for de børn, som gerne vil komme ned i gear efter en lang dag med nye indtryk.

Tid: Hver aften fra kl. 18.00

Sted: Tivoli Legerum, 2. sal i Harbour Tower. 

Swimming pool

Stor indendørs illumineret swimming pool med ovenlysvinduer og dejlig sauna.

Vores indendørs swimmingpool er 16 meter lang med et lille vandfald. Ovenlysvinduerne, massage dyserne og saunaen skaber rammerne for en dejlig pause, hvor I kan puste ud og nyde jeres ferie.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid til pool-området - I skal blot hente en nøgle til området i receptionen, hvor I også fremviser jeres Coronapas. Børn under 15 år er fritaget for at vise Coronapas.

Børn under 12 år skal ledsages af en voksen. Børnene skal være renlige ved brug af poolen. Svømmebleer er ikke tilladt.

 

I ØNSKES EN EVENTYRLIG SOMMERFERIE FRA TIVOLI HOTEL!

COVID-19 information og hvad du kan forvente når du besøger os. Læs mere her.