Børnenes vinterferie på Tivoli Hotel
Alle aktiviteter finder sted fra d. 7. februar kl. 14:00 til d. 23. februar kl. 22:00.
(NB: børnenes reception, lykkehjul og skattejagt finder sted til og med onsdag den 19. februar kl. 22:00).
Velkommen til vinterferie på Tivoli Hotel! Vi har sammensat et sjovt og spændende program for børn i alle aldre, som vi håber, I har lyst til at deltage i.
Harlekins Eventyrland
Kom ned til vores store aktivitetsområde, Harlekins Eventyrland, hvor alle børn er velkomne til at tage en tur i den store hoppeborg, spille bordtennis og bordfodbold sammen med familien og andre børn.


Tid & sted
Dagligt kl. 07:00 - 22:00.
Foyeren og i lokalet Columbine i stueetagen
Børnenes egen reception
I Harlekins Eventyrland findes børnenes helt egen reception. Her kan alle børn komme hen efter ankomst til hotellet for at få en velkomstgave og høre meget mere om alle de forskellige aktiviteter for børn, som hotellet tilbyder. Prøv også at dreje det flotte lykkehjul for at se hvad du vinder – med præmie hver gang.
Hver dag kan man mellem kl. 14:00-21:00 også deltage i den store tegnekonkurrence samt vores sjove skattejagt sammen med den søde børnevært.


Tid & sted
Dagligt kl. 14.00 – 21.00
I Harlekins Eventyrland i stueetagen
Gaming Lounge - for de større børn
For de større børn har vi sat en sjov Gaming Lounge op, hvor der findes PlayStations med et hav af forskellige spil til. Her kan mor og far også slappe af i de bløde sofaer, mens børnene kæmper for at blive verdensmestre i fodbold eller klare svære udfordringer i forskellige labyrintspil.


Tid & sted
Dagligt kl. 07:00 – 22:00.
I Harlekins Eventyrland på stueetagen
Tivoli Legerum – for de mindre børn
Vores Tivoli Legerum er en jov og indbydende tumlelounge fyldt med farverige bObles tumlemøbler, klatrevæg, boldkast, sækkestole og børnebøger – kun fantasien sætter grænser for aktiviteter.


Tid & sted
Altid åben.
På 2. etage i Harbour Tower
Børnebiograf
Hver aften bliver Tivoli Legerum lavet om til en børnebiograf med tegne- og animationsfilm. Information omkring de aktuelle film findes i Tivoli Legerum.


Tid & Sted
Første film vises kl. 18:30, anden film kl. 20:00
Tivoli Legerum
Swimming pool
Stor indendørs illumineret swimming pool med ovenlysvinduer og dejlig sauna.
NB. Saunaen er lukket hver søndag kl. 12 – mandag kl. 12 grundet vedligeholdelse.
Børn under 16 år skal ledsages af en voksen. Børnene skal være renlige ved brug af poolen. Svømmebleer er ikke tilladt.


Tid & sted
Dagligt kl. 06:00 – 22:00.
Underetagen i Harbour Tower.