Pin it

Børnenes jul på Tivoli Hotel Den 22. december 2018 – 6. januar 2019

Mød Julemanden på Tivoli Hotel

Fra den 23. november – den 22. december besøger julemanden hotellet hver weekend. Julemanden stiller med glæde op til fotografering med børnene til dejligt minde om opholdet.
Tid: Fredag og lørdag kl. 15.00 – 17.30. 
Sted: Julemanden går rundt på hotellet og er typisk at finde omkring morgenmadsrestauranten og i hotellets lobby ved sin Julemandsstol.

Harlekins Eventyrland

Harlekins Eventyrland er et åbent, stort, og sjovt aktivitetsområde i smukke omgivelser. Her kan børnene lege i vores store hoppeborg, spille bordtennis, bordfodbold og air hockey sammen med familien og andre børn.
Tid: Dagligt kl. 07.00 – 22.00.
Sted: Stueetagen i lokalerne Harlekin & Columbine
NB: Harlekins Eventyrland holder lukket lørdag den 29. december.

Børnenes egen reception

I Harlekins Eventyrland finder I også børnenes helt egen reception. Børnereceptionen er en reception, hvor børnene kan gå hen, når de er ankommet til hotellet, i stedet for at stå og vente i hotelreceptionen, mens mor og far checker ind på værelset. Her får børnene deres velkomstgave, de kan deltage i tegnekonkurrence og få information til de forskellige børneaktiviteter, hotellet tilbyder. Man får også et gratis forsøg på vores lykkehjul – med præmie hver gang.
Tid: kl. 14.00 – 18.00 og 20.00 – 22.00.
Sted: I Harlekins Eventyrland i stueetagen.

Udendørs Legeplads på Det Grønne Strøg

Tag det tykke tøj på og besøg vores Tivoli legeplads på Det Grønne Strøg. Her kan børnene bl.a. tage en tur på den flotte rutsjebane, der er formet som Det Japanske Tårn i Tivoli.
Tid: Altid åben
Sted: Det Grønne Strøg med udgang fra 2. etage. 

Gaming Lounge

I juleferien byder vi alle børn velkommen i vores Gaming Lounge på 2. etage. Her vil være to skærme med hver en PlayStation og tilhørende spil. Her kan store som små dyste i tennis, Fifa, dans eller Mario Cars.
Tid: Dagligt kl. 07.00 – 22.00.
Sted: Lokale Dansetten på 2. etage i Harbour Tower.

Swimming pool

Stor indendørs illumineret swimming pool med ovenlysvinduer og dejlig sauna.
Tid: Dagligt kl. 06.00 – 22.00.
Sted: Underetagen i Harbour Tower.
NB. Saunaen er lukket hver søndag kl. 12 – mandag kl. 12 grundet vedligeholdelse.
Børn under 12 år skal ledsages af en voksen. Børnene skal være renlige ved brug af poolen. Svømmebleer er ikke tilladt.

Tivoli Legerum

Vores Tivoli Legerum er en hyggelig tumlelounge på 2. etage nær den store morgenmadsrestaurant. Området er fyldt med farverige bObles tumlemøbler, sækkestole og børnebøger. Det er det perfekte sted for vores yngste gæster at smutte hen efter morgenmaden eller aftensmaden i Tivoli Brasserie.
Tid: Altid åben.
Sted: På 2. etage i Harbour Tower.

Børnebiograf

I juleferien åbner vi for børnebiografen hver aften med start kl. 18.30, hvor vi viser de nyeste film på vores flotte lærred i Tivoli Legerum. Børnebiografen er et dejligt afslappende sted for de børn, der gerne vil komme ned i gear efter en lang dag!
Tid: Første film vises kl. 18.30
Sted: Legerummet på 2. etage i Harbour Tower.
I ØNSKES EN EVENTYRLIG JULEFERIE FRA TIVOLI HOTEL!