Pin it

Oplev København

Tivoli

Tivoli er en fantastisk forlystelseshave, som bugner af scener, forlystelser, restauranter og mange årlige events. Især op til de populære sæsoner, Sommer, Halloween, Jul, Vinter og Påske er der pyntet særligt op i den smukke have som tilbyder oplevelser til både store og små.

Zoologisk Have

Zoologisk Have på Frederiksberg i København, ikke langt fra centrum har åbent hele året i fantastiske nyrenoverede grønne arealer. Her kan man møde internationale eksotiske dyrearter i smukke omgivelser, som matcher deres naturlige levesteder, inklusive særudstillinger og et stort udendørs legeområde for børn med ponyridning og dværggeder, som gerne vil klappes.

Strøget

På Københavns centrale indkøbsgade, Strøget, oplever man byens pumpende hjerte på gågaden med de mange cafeer, musikanter og butikker. Her sker der altid noget!