• Stilfuldt og spektakulært hotel med luksusfaciliteter i København

Velkommen til Tivoli Hotel & Congress Center's officielle hjemmeside

Velkommen til Tivoli Hotel & Congress Center

Bag Tivolis ikoniske søjleindgang gemmer sig en magisk verden af finkultur og forlystelser, der kan gøre alle, børn som voksne, betagede og begejstrede. Og det kan kaste os ind i et univers, som fornøjer, aktiverer vores sanser, giver os et velfortjent break fra hverdagens rutiner og engagerer os på nye måder. Tivoli Hotel & Congress Center er inspireret af dét spektakulære og gennemførte univers – for vores vigtigste opgave er at kombinere forretning og forkælelse med romantik og underholdning.

Vi tilbyder alt lige fra skræddersyede, miljømærkede mødefaciliteter til smagsoplevelser i skyline-højde. Du kan også opleve farverigt, illusionistisk kunst og eventyrlige events og legerum. Sagt med andre ord arbejder vi hver dag på at kunne tilbyde både businessfolk og børnefamilier et komplet hotelophold – og dét arbejde ser ud til at være værdsat, da vi i 2019 blev kåret som Københavns bedste hotel. Velkommen!

Et hotel med himmelhøj udsigt, events og eventyr

Skønt København lokker med sine mange must-sees, trendy restauranter og grønne oaser, behøver du ikke bevæge dig uden for Tivoli Hotel & Congress Center for at få én på opleveren. For hele året rundt er der fri adgang til vores fitnesscenter, swimmingpool og legerum. Hvis du overnatter på et Executive-værelse eller opefter, har du fri adgang til vores Executive Lounge og Executive Breakfast-restaurant. På toppen af København og med udsigt til det levende bybillede, kan du også spise smørmøre bøffer på MASH Penthouse og sirlig sushi hos Skybar Sticks’n’Sushi.

Hos os kan du og børnene også samle på fælles minder under ferier og højtider. Vi arrangerer bl.a. æggejagt i påskeferien og sørger for, at I kan møde den gavmilde og lattermilde julemand i december måned. Mulighederne er mange…

Overnat i Tivoli-tårne med udsigt til vand og by

Du kan genkende vores hotel på dets to tårne, Harbour Tower og City Tower – særligt om aftenen, hvor de lyser op i farvestrålende kvadrater. City Tower har bl.a. udsigt til det københavnske bybillede, og Harbour Tower giver bl.a. vue til Kalvebod Brygge, som har det bølgende vandspejl i Københavns Havn som baggrund. Vores 679 værelser fordeler sig i de to tårne, som har hvert deres Tivoli-inspirerede tema. I det ene tårn åbner du værelsesdøren til et diskret design af multiple farver og mønstre, og i det andet tårn byder værelserne på et råt, nordisk design af træ og lyse, bløde nuancer. 

Udforsk et finurligt hotelunivers

Et gennemført univers ligger i de finurlige detaljer. Så dém har vi selvsagt også tænkt ind i hotellets udsmykning. Derfor vil du bl.a. blive mødt af kalejdoskopisk kunst, en majestætisk statue af H.C. Andersen og flere af hans folkekære fortællinger, sort-hvide Pjerrot-silhuetter og sølvskinnende Columbine-dansere. Hotellet gemmer også på farveskiftende fyrværkeri og mekaniske blomster, der folder deres kronblade ud… og lukker sig sammen igen. Ja, vores hotel gemmer på mange Tivoli-associationer og legende ledetråde. Kan du få øje på dem?

Overnatning ud over det sædvanlige?

Hos os får du altid den bedste beliggenhed tæt på alt hvad hjertet begærer.
Vi har samlet vores bedste tilbud til dig her.

Miniferie

fra  

pr. dobbeltværelse pr. nat v/min. 2 overnatninger

Læs mere

Bed & Bubbles

fra  

pr. person pr. nat (i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad).

Læs mere

Booker du din overnatning direkte gennem os, garanterer vi, at du får dit ophold til den bedste pris.

Møder & Konferencer

Holder du et møde hos os, får du en topplacering i byen, vi tilpasser dit event til dine behov, og vi er med dig hele vejen.
Læs mere
Tivoli Hotel & Congress Center

Stilfuldt og spektakulært hotel med luksuriøse faciliteter.

Fisketorvet

Fisketorvet Shoppingcenter er beliggende ved havnefronten. Med sine 120 butikker, adskillige caféer og restauranter er centret et af Danmarks største.

Tivoli entré
Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden.

Læs mere

Planetariet

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien om stjernehimlen og astronomiens fascinerende univers. Se den flotte udstilling eller tag en tur i "Rumteatret", som med sine 1.000 kvadratmeter leverer særlige filmoplevelser.

Læs mere

Rådhuspladsen
Rådhuspladsen

Rådhuspladsen er byens store folkelige plads, hvor folk færdes hele døgnet. Pladsen er inspireret af formen på en muslingeskal, og støder op til den imponerende, gamle Københavnske Rådhusbygning.

Havnebadet

Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad i det centrale København, der tiltrækker alt fra børnefamilier, motionssvømmere til strandløver fra hele byen.

Kødbyen

Kødbyen er der hvor størstedelen af byens fødevaregrossister hører til, især kødgrossister, deraf navnet. Side om side med slagterierne ligger restauranter og et pulserende natteliv, som er et mekka for byens hipstere.

Læs mere

Tivoli Hotel & Congress Center

Få adgang til sublime overnatningstilbud direkte i din indbakke
Tilmeld dig og få e-mails om gode tilbud, oplysninger om spændende events og konkurrencer samt om arrangementer nær Arp-Hansen Hotel Group's hoteller.

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage markedsføring pr. e-mail fra Arp-Hansen Hotel Group, herunder fra gruppens hoteller, kongrescenter og hostels, vedrørende information om ophold, gode tilbud, oplysninger om spændende events og konkurrencer samt om arrangementer, der foregår i omegnen af Arp-Hansen Hotel Groups hoteller. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i henvendelsen. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring. Jeg har endvidere læst og accepterer Arp-Hansen Hotel Groups persondatapolitik. Bemærk at det kun er muligt at modtage vores nyhedsbrev på dansk.

Udsigt over København

Hvis du kommer til København kørende langs Kalvebod Brygge skyder Tivoli hotel stolt i vejret på din venstre hånd. 

Hotellet er tegnet af Kim Utzon, der har ladet sig inspirere af det svenske landskab og dermed skabt den klippelignende facade. 

Tivoli Hotel er skabt efter et hotelkoncept der skal give de besøgende en tematisk helhedsoplevelse og give dem en sammenhængende oplevelse, hvor overnatning og underholdning smelter sammen.

Temahotellets fordele

Hotellets 679 værelser er alle indrettet efter Tivolis ånd og designhistorie, således at farver, design og kendte skikkelser præger rummene. 

Som hotellets gæst kan du benytte dig af de mange faciliteter; fitnesscenter, swimmingpool, inden- og udendørs legeplads. 

Det grønne strøg har offentlig adgang og er bindeleddet mellem hotel, kongrescenter og Tivoli. 

På toppen af hotellet ligger den udsøgte skybar, hvor du kan nyde en drink eller spise i Sticks’n’Sushi eller MASH restauranten og nyde udsigten over byen. 

Central beliggenhed ved Vesterbro

Få en særlig hoteloplevelse og overnat på Tivoli Hotel.

Hotellet er centralt placeret ved det trendy kvarter, Vesterbro. Her finder du gallerier, restauranter og unikke shoppingmuligheder. Vesterbro har også sine egne lokale arrangementer, som giver liv i gaderne til den lyse morgen.

Desuden kan du tage gangbroen bag Fisketorvet til Islandsbrygge, som også de seneste år har været under heftig udvikling. På Islands Brygge kan du hoppe i havnen ved badeanstalten og slænge dig på græsset efterfølgende med byens borgere.